30/07/2014

Boys Month #8 og 12 MoK juni

Så er vores ferie (endelig) blevet skudt i gang. I fredags drog vi mod det jyske og er i dag vendt hjem igen. Nu har vi en uges tid hjemme, hvorefter vi atter tager en forlænget weekend i det jyske.

Hvor har det været et helt fantastisk sommervejr vi har haft i juli !! Kan simpelthen ikke huske en sommer med så godt vejr i så lang tid i træk- så skønt! Det betyder, for mig, at dagene ikke bruges indendørs foran symaskinen - det gode vejr trækker i mig, og jeg foretrækker at være udenfor så meget som muligt.  Så aftenerne er brugt på altanen, i parker, på stranden, i dejligt selskab  med kølige drinks og højt humør:) - og det har produktiviteten til boys month været påvirket af. Der er mange projekter som jeg ikke har nået - men de skal nok bliv vist frem på bloggen senere.

Jeg har dog nået at færdiggøre denne efterårsvest til Knud, som også kommer til at tælle som juniprojektet i strikkeudfordringen "12 months of knitting"


 Her fotograferet på mine svigerforældres meget tørre græsplæne :)


"Her mor, du har tabt noget;)"


Opskriften er min egen - garnet er fra sandness, bomuld/uld blanding


21/07/2014

Boys Month #7 Strikkede cardigans og - trøjer

Som lovet er her endnu en opsamlingscollage med de strikkede trøjer og cardigans jeg har begået til Knud det sidste års tid.








 Alle ammen (pånær den nederste brune trøje - se hvorfor her) er brugt til de nærmest er slidt op!
Så mon ikke jeg også i år må i gang med flere trøjer til den efterhånden store dreng;)

18/07/2014

Boys Month #6 Strikkede veste

Selvom det jo ikke ligger ligefor her i sommervarmen, så elsker jeg strikkede veste til Knud.
Om vi vil det eller ej bliver det jo efterår og vinter igen, og der synes jeg altså at strikkede veste er helt geniale. De holder de små poder varme, men armene er fortsat fri og det er heller ikke ALT for varmt.
Nedenfor har jeg samlet en lille collage med de veste jeg gennem det sidste års tid har strikket til Knud og andre små drenge:)



 Info omkring de forskellige veste, opskrifter og garn findes under "babystrik" og "babyvest"

Faktisk er jeg lige blevet færdig med endnu en strikket vest (eftersom han kun kan passe 1-2 af de veste jeg strikkede til ham sidste år - og har endnu en på pindene), jeg mangler bare lige knapperne. Så snart den er helt færdig bliver der selvfølgelig vist billeder frem er på bloggen - vesten indgår også som juni projektet i 12 MoK. Mere herom senere.

I nærmeste fremtid kommer endnu en opsamlingscollage med de andre strikkede tøjer og cardigans jeg har lavet til både min og andres drenge. So stay tuned -hvis du kan holde tanken om uld ud her i det skønne sommervejr :)

10/07/2014

Boys Month #5 Hættetrøje uden hætte

Som de fleste nok kan regne ud er jeg svært glad for marine blå - både til mig selv og til Knud. Havde en rest marineblå isoli liggende, som foruden de knickers jeg viste tidligere også blev brugt til denne trøje. Meningen var at der også skulle en hætte på - men så langt rakte stoffet ikke, så det blev uden. Men er faktisk svært glad for resultatet - og tror jeg skal lave en i grå til ham også.





Den er blevet ret stor i det  (utrolig som str 92 bare ikke er str 92 i alle snitmønstre), men så er der jo bare plads til at vokse i den - og så kan den forhåbentlig bruges hele efteråret også

08/07/2014

Boys Month #4 Striber

Har købt det lækreste offwhite/marine stribede strikstof fra stofdepotet - jeg har tænkt mig at sy en kjole til mig selv i stoffet, men synes også Knud skulle have min version af denne klassiske trøje.

Stoffet snød mig lidt i hvor meget det giver sig, så halsen blev lidt for åben, og der er også plads til at vokse i. Men synes nu godt han kan bruge den alligevel.



Lige for tiden er der ikke så meget velvilje i at stå model for mutti - af og til havner vi her (fordi han ikke må få kameraet)





 
Nogen gange lykkes det at fange ham mens han er optaget af noget andet, men så er det jo ikke altid så nemt at få vist tøjet ordentligt frem...





På de to nederste billeder er det de marineblå knickers fra sidste indlæg - på det øverste "købebukser" fra Zara.

07/07/2014

Boys Month #3 Knickers

I det første indlæg i Boys Month skrev jeg at jeg gerne ville vise mere klassisk drengetøj - jeg vil godt lige præcisere lidt, at det mest er i forhold til stof og farve valg - og selvfølgelig også stilen. Men mine sy-evner rækker altså ikke til avancerede skjorter, detaljerede bukser osv. Det må jeg indrømme at jeg køber mig til istedet.

Imodsætning til mange af jer andre bloggere har jeg det ikke som mål at hverken min eller Knuds garderobe kun/primært skal bestå af hjemmelavet tøj - det er set som et supplement. Af to årsager primært 1) jeg elsker shopping, 2) mine sy-evner stemmer rækker ikke til det. - og så er der jo også lige det der med tiden....
Men hatten af for jer der gør det - imponerede!!







Anywho, så har jeg efter samme mønster som shortsene begået to par knickers... Gode til de dage hvor vejret er mellemfornøjet:)


06/07/2014

Frustrationer.

Tager lige en afstikker fra Boys Months temaet, har simpelthen brug for at komme af med mine frustatrationer....

De af jer der følger trofast  med på bloggen (mange tak for det;) ved at jeg er noget bagefter med 12 Months of Knitting - faktisk er jeg endnu ikke færdig med majmånedsprojekt - Robin sweateren fra Isager.

De seneste dage har jeg givet den en ordentlig skalle - for så i dag at finde ud af af jeg skal trævle stortset hele ærmet op - pga. EN FEJL I OPSKRIFTEN!!! Vi taler her om mange timers arbejde, da det er et flagermus ærme og strikkes på en lidt speciel måde, som jeg har lidt svært ved at forklare - det giver mere mening på billedet.
Men ærmestykket udgør 2/3 af arbejdet vil jeg tro - og det er bare SÅ bittert! Er især sur og irriteret da jeg inden jeg gik i gang tjekkede Isagers hjemmeside for fejl på opskriften, og denne er ikke beskrevet.




Jeg magter ikke at trævle op og starte forfra nu, så stik i mod principperne i 12 MoK kommer sweateren i skammekrogen i kurven indtil videre - formentlig i lang tid....



Æv æv æv....

Nå men i morgen venter et nyt indlæg i Boys Months serien - og tak fordi du læste med, og jeg kom af med mine frustrationer - måske endda så meget at jeg slæber strikkekurven med på altanen og ser hvad jeg lige har garn til af nye projekter....

03/07/2014

Boys Month #2 shorts

Jeg har udfra mit eget leggins mønster lavet disse shorts til den lille fyr.





- og jeg er bare så glad for resultatet (især de sandfarvede - farvegengivelsen er desværre ikke så god), som er meget meget bedre på, men det kunne altså ikke lige lade sige gøre at samarbejde med Knud om dette.
Forsøger om det ikke kan lade sig gøre senere.

01/07/2014

Boys Month #1, t-shirts

Selvom jeg i går jo skrev at jeg gerne vil vise et lidt mere klassisk og lidt mindre spraglet look, er det jo ikke sådan at jeg ikke af og til kan finde på at bruge børnemotiver. - og det er disse to t-shirts et udtryk for:)



Mønstret er (selvfølgelig) minikreas raglan mønster- nu blot med korte ærmer  :)

Stoffet med skyerne og det blå stof er fra stofdepotet, mens ærme stoffet er en rest, mener det er fra Malika og Rosa.