20/05/2014

Sweatshirts

En klassiker for mig efterhånden er sweatshirten baseret på stof og stils kjolemønster. Efterhånden synes jeg at jeg har fået rettet den godt til, så den er ligesom jeg gerne vil have den.

Så da jeg faldt over denne sandfarvet isoli (fra stof og stil), tænkte jeg at det ville passe perfekt til en forårs sweatshirt med skuldre af noget lysblåt liberty look-alike jeg havde liggende.




Synes egentlig kombinationen er blevet ret fin.




Har længe været på udkig efter et godt raglan mønster til mig selv, og det første jeg har prøvet af er dette, også fra stof og stil. Det er altså ikke helt godt - synes at raglanen sidder for langt ude på skuldrene og halsen er for stor/åben i det.


Så jeg tror jeg må videre i min søgen, da det kræver tilrettelser udover mine evner til at få som jeg gerne vil have det, tror jeg.


8 kommentarer:

  1. Faktisk ikke... hvis du gerne vil have raglanen længere ind, så kan du bare klippe det stykke af på mønsteret du vil have det ind, og så klistre det på ærmemønsteret i stedet...
    Det er i hvert fald sådan jeg gør når jeg retter på raglanærmer...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da en genial måde - tusind tak for tippet, det må helt sikkert afprøves!

      Slet
  2. Jeg synes de ser fine ud. Hvis du gerne vil have halsåbningen ændret, så prøv at kigge på sewaholics hjemmeside. Der vises hvordan det gøres på belcarrablusen, som også er en raglan.
    PS elsker det quiltede grå stof du har brugt

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet - det vil jeg da helt sikkert tjekke ud

      Slet
  3. Hvor ser det bare godt ud. Rigtig fed detalje med det blomstrede stof på skuldrene. Jeg har selv lige prøvet mønstret for første gang som kjole og er godt tilfreds. Det her giver inspiration til mere. Tak.
    Vh Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Glad for kunne inspirere - det er et rigtig godt mønster synes jeg.

      Slet
  4. Hold nu op hvor er den bare fin den gule trøje. Virkelig, virkelig fin!

    SvarSlet