17/02/2014

Enkel sweater og 12 MoK

Nu er jeg endelig  ved at være tilbage med lidt overskud på energi- og tid kontoen - skønt.
Jeg har indtil videre klippet til en del både til mig selv og til Knud. Har dog kun fået denne meget enkle casual sweater igennem maskinen.



Mønstret er fra stof og stil - og er egentlig hverdagskjolen som jeg tidligere har vist (her), blot forkortet til sweater og med rib i taljen samt ærmer.

Billedekvaliteten er ikke den bedste - og når der engang kommer lidt sollys må i se den på. (og den er slet ikke fnulret - det må være kamera linsen eller noget....)

Jeg er desværre ikke kommet videre med den strikkede sweater til Knud som jeg viste i sidste indlæg - da jeg endnu ikke har fået fat i garn i samme indfarvning.

I stedet er jeg gået i gang med marts projektet som er sundaysweateren fra "Grey Days" af Susie Haumann.
Jeg strikker den op i viscolin og alpaca 1 begge fra Isager- og har nu udskiftet farverne for et mere ensartet udtryk end det melerede - og det er jeg godt tilfreds med:)




Bloggen har snart 1 års fødselsdag og samtidig har jeg rundet de 100 faste læsere (via blogger og bloglovin) - hurra og tak fordi I vil følge med :)

I den anledning påtænker jeg en lille give away - men skal give away'en være 1) noget med stof/syning 2) noget med garn/strik eller 3) noget med papir/tegning?

Nu står den på sæsonpræmiere på Grey's Anatomy, varm cacao og strikketøj i hænderne - Ha' en dejlig mandag aften derude.
 

1 kommentar:

  1. Lækker sweat! Til give away'en stemmer jeg på 1) noget med stof og syning, sådan en ville jeg nemlig elske at deltage i ;)
    Hilsen Nadia

    SvarSlet