25/01/2014

Inspiration og børnebukser

Inden vi tog på skiferie nåede jeg lige at sy to par bukser til Knud - det ene par er i skrivende stund i vaskemaskinen, så dem må i lige se senere.

Det andet par er i lækker isoli fra Stofdepotet - og mønstret er jo efterhånden en "ms Knit klassiker".



I mit sidste indlæg viste jeg jer garn og mit næste strikkeprojekt - da jeg shoppede efter dette faldt der lige lidt ekstra ned i kurven i form af disse strikkehæfter


Særligt Bird Collection hæftet fra Helga Isager synes jeg simpelthen har en lækkerhed som de færreste strikkemagasiner eller -hæfter kan leve op til. Jeg er ikke kun vild med de forskellige strikkedesigns men også selv layouttet og materialet brugt til hæftet - har allerede bladret i det MANGE gange - det er jo som et helt modemagasin, synes jeg. Jeg tror også jeg har fundet næste strikkeprojekt til mig selv - nemlig denne trøje. Nu skal jeg selvfølgelig lige i gang med den anden først - men året er jo heldigvis kun lige begyndt.



22/01/2014

12MoK - status uge 4

Så er vi tilbage i det grå-triste Danmark igen - vejret i Sverige var ikke det bedste, meget meget koldt!! - så skiturene blev af kortere varighed end vanligt. Men hvad gør det når man så i stedet kan varme sig i hytten foran pejsen med varm cacao og strikketøj....



 
Jeg blev hurtigt færdig med sokkerne, og er faktisk allerede godt i gang med februars projekt -  men jeg tror det er godt for mig at være lidt foran, inden jeg skal i gang med sweateren til mig selv....

Februars projekt er en sweater i mønsterstrik til Knud. Opskriften findes på garnstudio.com (gratis) og jeg strikker den op i ekstra fine merino uld fra Drops.
Er færdig med ryg- og forstykke, så nu mangler bare ærmerne og monteringen.



Det kribler allerede i fingrene for at komme i gang med næste projekt - nemlig "Sunday" sweateren som I kan se nedenfor - nu er garnet nemlig også endelig nået frem:)

 

10/01/2014

Sokkestatus - 12MoK, uge 2

Januar er kommet godt i gang - og det samme er mit første strikkeprojekt.
Som I måske husker er det også et ganske beskedent projekt. Nemlig et par sokker. Jeg er færdig med den ene og begyndte i går på den anden.


Allerede nu er der ændringer i min strikkeliste, i det garnet jeg har bestilt hjem til en sweater til mig selv endnu ikke er kommet. I morgen drager vi nemlig mod nord på 1 uges skiferie, og der ville det have været rart at få begyndt på sweateren - der er jo ikke noget der er et mere oplagt match end strikketøj, pejs og vinter udenfor.




Heldigvis har jeg fået købt garn til det der skulle have været marts projektet, nemlig denne sweater til Knud.


Billedet er lånt fra garnstudio.com
 
Jeg strikker den op i ekstra fine merino uld og i farverne brun og rå-hvid. Men det skal I nok komme til at se meget mere til.
Så jeg kommer ikke afsted uden strikketøj - heldigvis da:)
 
Jeg lige nået at sy en lille hyggebuks til Knud...
Stoffet er det blødest fløjl med jersey som rib - begge dele fra stofdepotet
 
 


07/01/2014

Endnu en vest...

Husker i mit lille vaskemaskine uheld med den brune vest (ellers se her)?

Nå men måtte jo så lige hurtigt strikke en ny - da Knud bruger disse veste ret meget.


Denne strikkede vest er ikke en del af strikkeudfordringen, da jeg blev færdig med den i december, men har blot ikke fået den vist frem her på bloggen.

Mønstret er "viggo's vest" fra Babystrik på pinde 3, blot med mønstret fra "Rajas raglan" fra Babystrik på pinde 3,5-4 i stedet (trængte lige til lidt variation). Begge designs er Lene Holme Samsøes.
Farvegengivelsen er ikke god - men den er altså en støvet blå, selvom det er lidt svært at se.


05/01/2014

"12 Months of Knitting" - Strikkeudfordring

Cecilie med bloggen Hvad bier tænker har startet noget af en strikkeudfordring kaldet "12 Months of Knitting", som jeg simpelthen bare er NØDT TIL at deltage i. Udfordringen går i alt sin enkelthed simpelthen ud på at strikke et projekt pr. måned i 2014.


Et rigtigt spændende projekt og en god mulighed for at få brugt lidt fra garnlagret og ikke mindst få strikket de projekter som indtil nu kun er på idestadiet inde i mit hoved.

For mit vedkomne bliver det en blanding af små og store projekter, både til Knud, men nu har jeg også bestemt at 2014 er året hvor jeg får strikket en sweater til mig selv!

Jeg starter meget blødt ud med januars projekt som er et par sokker til mig selv - både fordi jeg i den grad mangler og fordi februars projekt er et lidt større projekt som nok kræver lidt mere tid end en måned (sådan må man jo bøje "reglerne" lidt - og februar er jo en kort måned;).

Jeg har ikke lige fået taget et billede af sokkerne "in progress", men nedenfor kan du se hvad februar projektet er





Billedet er lånt herfra

Jeg vil løbende berette om processen og håber i har lyst til at følge med på sidelinjen - eller selv være med???

Se mere om "12 months of Knitting" her

02/01/2014

Endelig lidt tid ved symaskinen - det blev til disse smækbukser til Knud.


Jeg kan rigtig godt lide smækbukser til ham - hans far er ikke altid enig, da han synes det er lidt besværligt at skifte bleen. Men sådan er det - man må lide for skønheden... eller noget...

Mønstret er fra onion og er syet i mørkebrunt babyfløjl og kanten + knapper er lavet med en rest. Jeg har lavet "pippingbånd" af stofresten efter inspiration fra Libbie aka. Binemor