22/09/2013

Sy til din baby

Anna med bloggen Laralil sætter i november fokus på at sy babytøj og - accesories - og opfordrer os alle til at være med! Det er jo oplagt for mig, da jeg jo laver en del til lillemanden. Smut forbi Annas blog hvis du også har lyst til at være med!




Ellers har jeg nu ramt sofaen efter en begivenhedsrig weekend med besøg, fødselsdag (ikke mig), romantisk kæresteaften de luxe, endnu mere fødselsdag - og en hemmelighed som jeg ikke helt kan afsløre endnu.

Er træt, træt, træt og nu skal der bare lades op inden en travl uge....

Håber I alle har haft en god weekend

18/09/2013

Der er lidt stille på bloggen, og det skyldes at jeg har rigtig travlt med andre ting lige for tiden, og meget lidt kreatid. Men mon ikke de fleste kender det?

Lidt er det dog blevet til - jeg har strikket disse to huer. Den blå er på bestilling fra Janni, den karrygule er til mig selv.
Jeg har tidligere strikket samme model i grå, men det er jo altid godt at have lidt at skifte med.



I dag har jeg hentet garn til mit næste projekt som jeg glæder mig til at komme i gang med - baby jakken fra Lene Holme Samsøe's nyeste hæfte "Babystrik på pinde 3½-4. Men det kommer i helt sikkert til at høre meget mere om.

 

08/09/2013

Æv æv æv...

Kender i det når man afprøver et nyt mønster - bruger lang tid på det og tror at resultatet bliver SÅ godt... - og det så bare total mislykkes og ser helt forfærdeligt ud?

Sådan har jeg det med disse bukser....


Vil ikke engang vise dem på, for de sidder frygteligt dårligt, og passer selv ikke til mig.

De skulle have set ud som på billedet nedenfor - der er de jo super smarte, men ikke til mig. :/

(Billedet er lånt fra Stof og Stils hjemmeside)


Min kærestes kommentar var "nej under ingen omstændigheder - de gør ikke noget godt for dig overhovedet" og "brænd dem". Han var altså ret klar i spyttet ;) Brændt bliver de nu ikke - jeg må da kunne genbruge stoffet til et eller andet - men de kommer altså heller ikke på.... Æv æv æv....

06/09/2013

Lige en mere...

...sweatshirtkjole.

Den kan jo sagtens tåle en gentagelse ikke?

Denne gang også i stof fra stof og stil - og så har jeg taget en anelse af bredden.

Fornemmer at dette bliver en efterårs yndling....



04/09/2013

Efterårsklar

Som jeg skrev i mit sidste indlæg så må vi jo gøre os klar til efteråret - det er lige rundt om hjørnet om vi vil det eller ej.

Jeg fortryder sikkert mit næste udsagn, men jeg glæder mig altså lidt til efteråret - til at gå tur i skoven med fantastiske flotte farver på træerne, til at sidde indenfor under tæppet med strikketøj og en kop varm kakao mens regnen trommer på ruden.... - og til tændte stearinlys...

(jeg glæder mig så knapt så meget til gråvejr, eller til regn og modvind på cyklen på vej til og fra arbejde)

Nå men hue og halstørklæde slipper vi jo nok ikke for - og så kan man jo ligeså godt lave det selv, og gøre det lidt lækkert....





Hue og tørklæde er strikket i Drops Nepal garn, huen efter opskrift fra garnstudio.com. Tørklædet er eget design dog med inspiration fra @rikkerazz på Instagram




03/09/2013

Lige op og ned sweatshirtkjole

Kalenderen (og vejret af og til) siger efterår. Det har været en dejlig solrig sommer og Danmark har vist sig fra sin skønneste side. Nu melder efteråret sig på banen.
Men det betyder jo at garderoben skal gøres efterårsklar.

Jeg har syet denne sweatshirtkjole. Den er hurtig og nem - er lige op og ned. Jeg har syet den i tyk isoli med imiteret skind på skulderne.

 
 
Mønster samt stof er fra Stof og Stil. Hvis du ikke allerede har tjekket deres efterårskatalog ud så skynd dig forbi hjemmesiden, der er virkelig mange lækre sager...

 

01/09/2013

Vinderen af min give away

Så blev det den 1. september og tid til at trække vinderen af min give away!



Først vil jeg sige tusind tak til alle jer der havde lyst til at være med, og jeg er helt overvældet af interessen!

Uden at trække spændingen yderligere, så er vinderen fundet vha. random.org....



og vinderen er Cecilie Lerche Johansen med lod nr. 27.

Tillykke, håber du bliver glad for tegningen, og "start kittet"
Jeg sender dig straks en mail.