17/07/2013

En art genbrug

Noget af det som vi sætter pris på hjemme hos os er møbler og andre ting med en historie - det behøver ikke være genbrugsting - men ting der er en historie bag. Det kan fx også være ting man har sparet op til længe - som vores spisebord vi fik lavet hos en snedker betalt med vores første løn efter maaaange år på SU, stolen jeg fik i kandidatgave, lampen som kæresten fik i fødselsdagsgave eller sofabordet som er gået i arv i svigerfamilien.

Derfor blev jeg særligt glad da min svigermor fortalte at de havde gemt min kærestes gamle juno-seng! Så sengen er blevet sat i stand og malet, komplet med gamle bidemærker og det hele - og nu sover vores lille Knud trygt og godt i den:) Kan man kalde det for genbrug - det kan man vel egentlig godt?!



Knud er opkaldt efter 2 af sine oldefædre (min kærestes farfar, og min morfar), og med til sengen fulgte en rangle som oldefar Knud fik i dåbsgave tilbage i 1920 - det er da lidt vildt ikke?. Så kan man tale om historiens vingesus!

Jeg har desværre ikke fået taget et billede af ranglen (man kan skimte sløjfen den er bundet til i højre hjørne af sengen), og lige nu sover den lille mand, så vil ikke vække ham.

"Knud"vimplerne over sengen syede jeg mens han stadig var i min mave - er rigtig glad for dem og synes de passer rigtig godt til  værelset.

En anden dag viser jeg flere billeder af børneværelset - og af ranglen.

God dag til jer allesammen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar