27/06/2013

garn bytte/salg

OPDATERING: alt garn er byttet væk:)

Efter en tiltrængt (vil nogen mene) oprydning i mit garnlager har jeg fået lidt garn i overskud som jeg gerne sælger eller bytter:

3 ngl råhvid og 2 ngl mørkebrun i Vital fra Hjertegarn, samlet pris 90 kr.
Der er nok til fx at strikke denne sweater. (i op til str. 2 år)
 
 



2 ngl. Sandness mini Duett i gråmeleret (farve 5873) - samlet pris 40 kr.
Der er nok til f.x. at strikke en babyvest a la denne



3 ngl råhvid (label gået i stykker på den ene) Vidal Alpaca fra Hjertegarn - samlet pris 75 kr
 
 
Istedet for at sælge bytter jeg også meget gerne - især med stof, garn, tilbehør eller hvad vi nu kan finde på.
Er du interesseret så skriv en kommentar til indlægget eller send mig en mail:)

25/06/2013

Buksefabrikken

Min kæreste sagde at han synes Knud manglede bukser, det skulle jo altså ikke siges to gange....






Se flere bukser jeg har syet til Knud på Instagram....

23/06/2013

Barsels-kit

En af mine bedste veninder er i denne uge blevet mor til en dejlig lille dreng.

I barselsgave har jeg lavet et lille barsels-kit.

 Kittet består foruden en cafepusletaske, af:

En strikket babycardigan og grønne bukser syet efter Anna's DIY (dog med små-ændringer)

Et sæt til efteråret (i en lidt større størrelse)

Derudover en hæklet blæksprutte og suttesnor som jeg Janni har lavet for mig.
Sprutten er lavet efter Spruttegruppens opskrift. Kender du ikke spruttegruppen - så skynd dig forbi hjemmesiden.

Nu håber jeg bare at mor, far og barn kan lide gaverne;)

22/06/2013

Dejlige gaver

Der har været lidt stille på bloggen i denne uge - og det skyldes primært to ting:

For det første, jeg har ikke mit eget krea-rum, ikke engang mit eget hjørne faktisk, så tingene skal pakkes op og ned hver gang jeg skal i gang med f.eks. et syprojekt. Men i denne uge tog jeg computeren ned, og har brugt skrivebordet i kontoret som sy-plads - og desuden sagde kæresten ok til at symaskinen blev stående fremme! Skønt!! Så har faktisk fået syet en hel del, men har ikke kunne poste det på bloggen - pga computeren jo så ikke er sat til. ;)

Den anden ting er Instagram.... Som så mange andre er jeg blevet lidt bidt af det! Så på Instagram er der masser af billeder fra hvad jeg har lavet i ugens løb. De færdige projekter bliver også postet her på bloggen i løbet af de næste dage. Hvis du ikke kan vente, så find mig på Instagram - brugernavnet er msknit selvfølgelig :)

Derudover har jeg jo naturligvis også skulle nyde det gode vejr - og så nå ja, så jo også lige på arbejde....

Sidste weekend havde jeg besøg af min skønne skønne søster - det var så dejligt at have lidt "søster-tid". Janni (med bloggen Jannis hjørne) er jo en mester-hækler, og havde lidt med til Knud.

En fantastisk flot hæklet flodhest (som har fået navnet Freddie) og et par nye suttesnore...



Freddie er allerede taget i brug og som er rigtig god at putte med når man skal i seng:)

 
Når kameraet findes frem for at forevige "godkendelsen" af flodhesten er suttesnoren (og kameraet i særdeleshed straks meget mere interessant:)
 
Tusind tak Janni for de rigtig fine ting!
 

17/06/2013

Et stk hverdagskjole

Har haft en dejlig weekend i selskab med min skønne søster Janni, der er blevet snakket, hæklet, strikket, snakket, leget, shoppet, snakket, syet, snakket og hygget ;) - og det har været så skønt!

Her er så hvad jeg brugte det meste af søndagen på.



(er ikke så glad for at skulle lege model, og særligt ikke en mandag morgen - så kig nu på kjolen ik'?;)

En kjole til mig selv. Det første tøj jeg har lavet til mig selv siden jeg gik på højskole for 10+ år siden!
Er ok tilfreds med resultatet - men halsen vil jeg lave anderledes næste gang - og vise lidt mere hud;)
Men en ok hverdagskjole synes jeg...

16/06/2013

Ms. Knit nu på instagram





Troede ellers aldrig jeg skulle på det der instagram - det kunne jeg slet ikke overskue at finde ud af. Men efter en skøn weekend med søster Janni er jeg blevet overbevist, og endelig hoppet med på bølgen.

Har du lyst til at følge mig på instagram er jeg at finde under brugernavnet msknit (selvfølgelig) ;)

Lige nu kan du se hvad jeg har brugt det meste af min søndag på - og senere i aften en "afgørelse" af gul vs. orange... Sikke en cliffhanger, hva? ;)



14/06/2013

feeling blue...

Ikke som i sindsstemningen (faktisk langtfra, får nemlig besøg af søster Janni hele weekenden;)  men udfra nedenstående billede er det nok ikke svært at regne min "for-tiden-yndlings-farve" ud

Har købt stof til flere bukser til Knud, men faktisk har jeg også købt stof (navy - og coboltblåt jersey) til en kjole til mig selv. Har bestemt at tiden er til at vove mig ud i at prøve at sy noget til mig selv...
Så må vi se hvordan det går....



Hvad er din yndlingsfarve denne sommer?

12/06/2013

Gul vs. orange

Jeg har tænkt mig at lave endnu et par smækbukser til Knud, denne gang i en helt lysegrå babyfløjl -  så er spørgsmålet så bare, med gult eller orange tittebånd?

 
 
Hvad synes I?
 
 
 

10/06/2013

Bukser med smæk i...

Ja det er hvad jeg bl.a. har brugt dagen på.

Et par ret neutrale smækbukser til den lille Hr. Knud (med plads til at vokse i)

Bukserne hænger lidt skævt på bøjlen, i virkeligheden sidder lommen pænt lige;)
 

Det er første gang jeg har syet efter dette mønster, så der er et par ting jeg vil gøre anderledes næste gang (og der bliver en næste gang, påtænker allerede at klippe stoffet til de næste i aften). Jeg har dog allerede med denne 1. edition freestylet lidt, og tilsat pipping-bånd.
Min lille model sover, så det må vente med til en anden dag med at vise dem i brug.
Iøvrigt er mønstret fra Onion og stoffet fra Stof 2000.
 
Håber I har haft en dejlig solskins-mandag


07/06/2013

En elefant...

Efter, for lang tid siden, at have set dette stof hos Anna, har jeg simpelthen ikke kunnet få det ud af hovedet.

Det er bare så flot synes jeg - så jeg måtte selvfølgelig have fat i lidt af det fra Malika og Rosa.

Foreløbig er det blevet til to cafepusletasker og en bagorganizer - alle 3 til gavekassen (tror jeg:), de er blevet ret fine synes jeg...



Det er lidt sløv med den kreative produktivitet for tiden - og også med blogindlæggene. Jeg er stadig ved at finde fodfæste igen efter at være startet på arbejde efter barsel - det er en smule hårdt:) Jeg elsker mit arbejde og er glad for at være tilbage, men for Sørensen da hvor er jeg træt nå jeg kommer hjem - og nu er der jo en lille der skal mades, bades og puttes osv. inden man selv kan falde om på sofaen. Klager bestemt ikke - men skal bare lige i gang igen. Håber I kan bære over med mig lidt endnu....

05/06/2013

Flere hæklede dyr

Knud er blevet begavet med endnu flere hæklede dyr. Denne gang ikke fra moster Janni, men fra tante Julie.
Julie har aldrig tidligere lavet "håndarbejde" men inspireret af Jannis og mine egne ting til Knud, har hun fået blod på tanden og har kastet sig ud i det.  Er der noget mere fantastisk at kunne inspirere andre, og introducere dem til en helt ny hobby som man selv har så stor glæde af? Jeg tror det næppe.

Efter sigende skulle hun være blevet helt vild med det - og slet ikke til at stoppe igen (den følelse er vi vist flere der deler ikk'?)




Jeg synes dyrene er vildt søde og flotte, og er vildt imponeret over hvor dygtig Julie er blevet på ingen tid!

 

02/06/2013

Hvad er zentangle?

Efter at være blevet lidt bidt af at tegne mønstre, grafiske, tangles og what ever blev jeg lidt nysgerrig over hvad det der zentangle egentlig er.

Fra zentangle. com "Zentangle is an easy-to-learn, relaxing, and fun way to create beautiful images by drawing structured patterns."

Andre steder er det tegne zentangler beskrevet som meditation på papir - og det kan jeg egentlig godt følge.

At tegne de mønstre der bliver til et zentangle kaldes tangling (og de individuelle mønstre kaldes tangles) og slut motivet/formatet kaldes et "tile"

Zentangle er "opfundet" af et ægtepar Rick og Maria - er et registrert trademark, og i USA findes der "certificerede zentangle undervisere".
Flere steder står beskrevet at zentangle er uden regler, at alle kan være med, og at man bare skal skabe "one stroke at a time". Omvendt defineres et zentangle som et strukturet mønster i et 9*9 cm kvadrat- det er nok her jeg står lidt af....
Regler for at tegne mønstre og certificerede lærere og starter kits - nej tak!. Men at skabe mønstre lidt efter lidt og se hvad det bliver til mens hjernen får en pause - ja tak!

Her er et par eksempler på zentangles jeg har lavet:





Er du blevet mere nysgerrig om baggrunden for zentangles kan du se mere her og her - hvor der også findes inspiration til tangles - og tutorials til hvordan man laver de mange forskellige tangles.

God fornøjelse!