09/05/2013

Upcycling og rejseforberedelser #2

Her på falderebet, har jeg lige nået det sidste...

Efter det gode vejr først på ugen, kunne jeg konstatere at Knud mangler tynde sommerbukser (som jo også samtidig beskytter mod solen) - så skyndte mig lige at sy et par i tynd grå jersey. Denne gang meget neutrale i farverne, så han også kan bruge dem til de mere farverige body'er uden at ligne et cirkus;)



 
 
Desuden manglede han også "savlesmække". På Pinterest blev jeg inspireret til at lave en hagesmæk af en gammel T-shirt med print. Det måtte jeg da lige prøve...
 
Et styk forvasket (og meget krøllet) T-shirt blev (strøget) og lavet om til hagesmæk....
 


(lavede også lige en af et stykke abe stof jeg har liggende...)
 
 
Ved ikke rigtig hvad jeg synes om resultatet - synes stadig ideen er god, men måske skal det være en trekantet tørklæde lignende hagesmæk, for at den får det lidt seje look. Har heldigvis masser af T-shirts, så det er jo bare med at prøve sig frem:)
 
 
Nu er det jo lige om lidt vi tager afsted, så dette er nok mit sidste indlæg inden - og i et stykke tid fremover.
Jeg prøver at lave en enkelt opdatering eller to mens vi er afsted, men vil ikke love noget. Men i hvertfald er jeg tilbage om  ca. 14 dage - håber I har tålmodighed med mig, og vil læse med når jeg er tilbage, fyldt med sol og energi (og forhåbentlig klar til at starte på arbejde igen nu hvor barslen er slut)
 
Dejlig Kr. himmelfart til jer alle
 - and see you soon
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar