27/04/2013

Hemmelig penneven #1

Som jeg tidligere har fortalt deltager jeg i Karina's blogleg.
Det går ud på at man får en hemmelig penneven som man skal sende 5 ting + en overraskelse til. De 5 ting skal høre ind under en kategori - ud fra en liste med 10 kategorier.

I dag er så dagen hvor vi må afsløre hvem vores hemmelige penneven er, og hvad vi har hhv. sendt og modtaget.

Jeg var så heldig at skulle sende mine beskedne bidrag til Rikke. Rikke bor i Ålborg og udfolder sin kreativitet hovedsageligt gennem malerier. Hendes blog er bestemt et besøg værd så kig forbi!

Her er så hvad jeg sendte til hende:


En ting man kan være kreativ med: blandet pose med materialer til kort og scrapbooking.
En ting der ikke er firkantet: en hæklet (rund) nålepude.
En ting man kan nyde til en film: god mørk chokolade.
En ting der varmer i den kolde tid: cool mint the fra Tante Te.
En ting man kan tage med overalt: notes- eller skitsebog.
En overraskelse: mønster tegnet med Rikke og kærestens Jimmy's forbogstaver sat i Ikea ramme.


Forskellige remedier til at lave kort og/eller scrapbooking med og af




Et af mine første hæklede projekter nogensinde - en hæklet nålepude


Notes- eller skitsebog beklædt med retro stof - stoffet jeg har brugt er igen en gave fra Anja

I næste indlæg viser jeg hvad jeg har været så heldig at modtage...

1 kommentar:

  1. 1000 tak for den flotte gave, jeg er bare så heldig.
    Hvor er det blevet en sej notesbog, sejt med læder snor.
    Kh Anja.

    SvarSlet