04/10/2014

Tak for denne gang!

Overskriften taler vel sit tydelige sprog - jeg har valgt at lukke bloggen.

Jeg har gennem de sidste måneder gået over tænkt over det, og det rigtige for mig lige nu er at stoppe med at blogge. Tiden er simpelthen ikke til det længere, og jeg har taget mig selv i flere gange at have dårlig samvittighed over ikke at få blogget, eller tænke at nu skal jeg også tage mig sammen og få syet noget for det er lang tid siden jeg har vist noget frem her - og sådan skal det ikke være!




Lidt af de sidste ugers kreationer jeg aldrig har fået vist frem...


Bloggen udsprang af et behov om et kreativt fællesskab mens jeg var på barsel, behovet er der stadig, men ikke i så stort omfang, og bliver nu hovedsageligt stillet via Instagram. Jeg lader bloggen være åben, hvis der er nogen der kan blive inspireret af de ting jeg har lavet. Hvem ved om bloggen igen opstår hvis vi engang skulle være så heldige at få lov at blive forældre igen, og jeg for en kort bemærkning bliver hjemmegående.

Jeg er fortsat på Instagram under @tfransgaard, og det er her jeg viser hverdagens små indslag og kreative sysler frem. Kig endelig forbi - det kunne være så hyggeligt :)

Pas godt på jer selv og hinanden - tak for nu, det har været en fornøjelse.




PS Jeg læser selvfølgelig fortsat med rundt om i Blogland, så vi ses der ikke?


 

20/08/2014

Strikke-bio

Astrid med bloggen Rock and Roll Hausfrau står bag et helt nyt, og helt genialt koncept: Strikke-bio!

Konceptet er at man tager strikke- hækletøj eller lignende med til en forestilling i biografen sammen med en masse andre krea- og film glade mennesker. Lyset vil blive dæmpet, men ikke mere end man stadig kan se til nørklerierne:)

Arrangementet finder sted både i Århus og København



Jeg synes det er en fantastisk god ide og var helt sikkert at finde i salen hvis ikke det var fordi det er i ugen op til brylluppet hvor vi er i Jylland det meste af tiden.

Håber at det bliver en kæmpe succes og bliver gentaget senere, du kan se meget mere ovre hos Astrid.

PS hendes blog er i  øvrigt et besøg værd,  hun laver de sejeste ting! Broderi har en helt ny betydning når man ser hvad Astrid kan finde på:)

10/08/2014

Pre-fall Collection #4 Stribet trøje

Som de fleste af jer nok har opdaget er jeg glad for striber.

Da jeg så denne utrolig lækre isoli fra stofdepotet i natur/sort vidste jeg at jeg skulle sy en basis T-shirt af det - og som sagt så gjort.


Jeg kan faktisk meget godt lide at sy basis ting som kan sættes sammen med mange forskellige ting = stor chance for det bliver brugt :)

I morgen er det tilbage på arbejdet efter to ugers ferie. Det har været en dejlig ferie, med masser af tid med familien, hvilket virkelig var tiltrængt.
Hverdagen og arbejdet truer de næste 6 uger, hvorefter den igen står på ferie og bryllup:)
 

06/08/2014

Pre-fall Collection #3 - kjole

For lang tid siden købte jeg denne fine sort/orange meleret bomuldsjersey hos Stofdepotet. Har kigget på det længe og ikke kunne bestemme mig for hvilken slags kjole jeg skulle bruge det til.
Men det blev altså denne her .




Mønstret er det samme som forårs- / sommerkjolen jeg har lavet her, blot taget en del ind.
Synes den sidder meget bedre nu, og glæder mig til at tage den i brug

04/08/2014

12 MoK- juli

Kan I holde til mere strik her i sommervarmen?

For nogle dage siden blev jeg færdig med julis projekt, Lark vesten fra Isagers Bird Collection.



Jeg har før kritiseret Isagers opskrifter både mht tilgang/formuleringer og fejl, denne gang er det lige modsat. Rigtig fin opskrift, meget nem at gå til og let at forstå.

Synes vesten er blevet fin, og lidt anderledes end de andre veste jeg har strikket til Knud - nok ikke den sidste med dette design.

Augustprojektet er igen en Isager faktisk - nemlig Swallow cardiganen (til mig) også fra Bird collectionen. Maskerne er lige slået op, og jeg ved at det kommer til at tage mere end en måned. Tilgengæld kommer september måneds projekt til at være en barselsgave - og det går heldigvis hurtigt med at strikke en str 56/62;) Så mon ikke til kommer til at gå nogenlunde op. Er der andre der stadigvæk er med i 12 MoK ? - synes det er lang tid siden jeg har set opdateringer eller projekter.... 

03/08/2014

Pre-fall Collection #2 - t-shirts

Selv når temperaturen falder har jeg brug for T-shirts, om end ikke andet så under en cardigan.

Kan jo også fortsat håbe på lune sensommerdage og aftener ikke?




Har lavet denne meget enkle grå T-shirt især med tanke på at skulle passe til en blåstribet nederdel jeg har fra Tiger of Sweden.
Mønstret er det samme som jeg har anvendt til mine sommer T-shirts.





Jeg købte for flere måneder siden dette superflotte blomstrede stof fundet i restebunken hos stof og stil. Jeg kunne liiige få denne top ud af det sidste stof jeg havde - men den er godt nok blevet ret kort på maven. Tænker den kan bruges til mine højtaljede nederdele og bukser.

02/08/2014

Pre-fall collection #1

Små-selvglad titel, men skrevet med et glimt i øjet ;)
Var i sidste uge på lidt shopping og alle nye lækre (ikke nedsatte varer) var under skiltet "pre-fall Collection" - og det synes jeg lød ret så fint...

Jeg nåede langt fra at sy alt det sommertøj jeg havde planlagt, så nu har jeg bestemt i stedet at gå i gang med sensommer/efterårstøjet. Så kan det være at jeg rent faktisk når at få det lavet;)

Denne stribede hverdagskjole, kunne godt blive en favorit. Utrolig lækker at have på, og er faktisk allerede taget i brug






 (bemærk mine nye kobber bøjler fra HAY, min svigerfar vandt dem til jul i pakkeleg, men synes de er hæslige (!!!!) - så nu har jeg fået dem....)

Mønstret er fra onion, og det samme som jeg bl. a. har anvendt her.
Stoffet er det lækreste strik stof fra Stofdepotet.

- og tager den vidst ikke skade af et strygejern....:)